Mødregruppe Viborg

OBS OBS OBS Vi mødes hver torsdag 10-12 i Sundhedshuset. Så husk at TORSDAG er Mors dag!

Kære fantastiske mor på barsel

Velkommen til Fantastiske Mødre -Viborgs dejligste kvindenetværk

Det her er et åbent tilbud til dig, der har lyst til at have et sted, hvor du kan tale om de små ting, der er store for dig, og som det måske ikke er så let, at tale med andre om.

Vi mødes hver torsdag fra 10-12 i Sundhedshuset, (I konferencerummet. Det er nemmest at gå ind ved Toldboden 3).  Det koster kr 50 og udover lidt til til ganen inkl. the og kaffe får du et frirum, hvor det handler om omsorg for dig. Du får lyttende ører, omsorgfulde hjerter og en konstruktiv snak om det, der fylder for dig.

Vi taler om alt det, der rør sig for dig som mor; det kan være søskendekonflikter, parforholdsbesværligheder, når svigermor blander sig, når du savner, eller føler dig tom, når du reagerer (for dig ubehageligt) voldsomt, når du får tanker, du ikke har lyst til, når du føler dig låst fast eller magtesløs ifht. at få en god kontakt med dit barn. Vi taler om HVAD SOM HELST!

Er det noget, der går dig på, er det vigtigt at tale om.

Vi tager udgangspunkt i det, der fylder for jer, der er der. Jeg bidrager med at sørge for at samtalen bliver konstruktiv, hjælpsom og afklarende. Og nogle gange kan vi aftale , at jeg holder et oplæg om et emne, der er vigtigt for jer.

Og husk: Det er en åben gruppe. Og vi hjælper alle hinanden med at bevare trygheden. Det vi hører og dem vi ser, fortæller vi ikke om til andre. Vi kan tage det op igen næste torsdag. Men ikke i mellemtiden.

Sig til hvis du har spørgsmål (29911184). Og ellers kommer du bare, en torsdag, der passer dig. Du er velkommen! Og din baby/dine babyer er ligeså velkomne.

Og ses vi ikke lige nu; så ønsker jeg dig alt det bedste. Pas godt på dig selv.

Kærlig hilsen

Stine Marie

P.S: for opdateringer fx ved aflysninger pga sygdom, kan du melde dig ind FB gruppen Fantastiske mødre – Mødregruppe Viborg.